FLUID Festivals HISTORIE
Her får du historien bag Fluid Festival Copenhagen: A space to celebrate women, genderqueer & non-binary identities
Fluid Festival – A celebration of Women, Gender Queers and Non-Binary identities opstod i sommeren 2021som en del af megaeventen Copenhagen 2021 WorldPride and EuroGames.
Fluid Festival indgik som en del af megaeventens store kulturprogram og udvikledes som et venue med målrettet hyldest til kvinder, gender queers og non-binære identiteter i et indholdsprogram, der var en 100% repræsentation af navnet.
På Gl. Strand – en af Københavns ældste og smukkeste pladser – oplevede tusinder af gæster et ni dages koncert- talk og debatprogram med over 150 forskellige musikere, kunstnere og aktivister fra hele verden, der alle favnede og udfordrede forståelsen af kønsudtryk, seksuel orientering og kønsidentitet.
Festivalen viste sig at have en naturlig og væsentlig plads i såvel Pride-bevægelsen, i det danske kunst- og kulturliv og ikke mindst i en international dagsorden, der har fokus på kvinder, gender queers og non-binære identiteter.
Kort efter afviklingen af Copenhagen2021 besluttede initiativtagerne derfor at videreføre festivalen som en selvstændig forening under navnet Fluid Festival of Copenhagen.
Den er i dag organisatorisk og økonomisk uafhængig, men udvikles og afvikles i samarbejde med bl.a. Copenhagen Pride, Pan Idræt og en række andre danske og internationale LGBT+ organisationer, kulturaktører, miljø – og interesseorganisationer.