(she/her)
Med udgangspunkt i min uddannelse indenfor Dramaturgi og Filmvidenskab har jeg opbygget solid erfaring i planlægning og afvikling af værdibårne kulturprojekter.
Siden 2021 har jeg stået i spidsen for udviklingen af Fluid Festival og leder festivalen.
Som historieudvikler, researcher, underviser og projektleder er mit omdrejningspunkt altid kampen for lighed og retten til at stå i verden, som den man er.
Det er også den dagsorden, jeg glæder mig til fortsat at udvikle i årene fremover.
(she/her)
Med baggrund i journalistikken har jeg gennem årene initieret og ledet små og store projekter – mest om diskrimination, racisme, antisemitisme, homofobi og om møder og dialog på tværs af forskelle.
Senest har jeg som Director of Culture and Identity i 2021 udviklet det største kulturprogram under et World Pride nogensinde.
Blandt de mest visionære tiltag var skabelsen af Fluid Festival, som jeg er meget glad for nu regnes som en fast del af de store københavnske kulturbegivenheder.