DANS OG SYNG MED SWEETHEARTS PÅ FLUID FESTIVAL

Her er Pride-festen, du ikke vil gå glip af, når Sweethearts lover fest, farver og fuld musik! Det danske partyband har i årtier været garant for dansktop-nostalgi, popglæde og en sceneoptræden, der efterlader publikum med smil på læben og sved på panden. De inviterer dig til at danse og synge med på Fluid Festival – og de har en lille surprise i ærmet.
 
 
Lørdag aften får Sweethearts igen hele Frue Plads til at danse og synge med på de sange, vi godt kender, men ikke vidste, at vi kunne hele teksten til! Det er toppen af dansk pop, som vi alle kender.
 
Du vil ikke gå glip af årets surprise-gæst, så skriv allerede nu koncerten i kalenderen.
Alle er velkomne til Fluid Festivals store fælles folkefest og hyldest af den mangfoldige kærlighed!
 

Rockorkester, der spiller pop

Sweethearts blev dannet i 1988 og har siden turneret flittigt med over 1800 koncerter bag sig. Forsanger Pernille Højmark, bassist Kim Kidholm, guitarist Lars Fabiansen, keyboardspiller Peter Michael og trommeslager Jan Lysdahl udgør det energiske ensemble, der med hits som “Smilende Sussi”, “Flower Power” og “Sikke’n Fest” har vundet publikums hjerter landet over.
 

Bandet forener dansktoppen fra dens gyldne dage med pop og schlagere, og de har både udgivet platin-sælgende albums og stået på scenen ved Dansk Melodi Grand Prix i 1992 og 2005. De beskriver sig selv som et “rockorkester, der spiller pop”, og de leverer den gode stemning uanset om du er til karaokehits, retrovibes eller bare vil danse natten væk.

Læs også: Chocolate Remix fra Argentina

 

Fest fuld af surprise

Så hvis du vil være med til en fest, hvor ingen sidder stille, og hvor musikken er lige dele folkelig og forrygende — så skal du opleve Sweethearts live på Fluid Festival den 16. august. Det bliver ikke bare en koncert. Det bliver en fest, du sent vil glemme!

Det er helt gratis, så tag vennerne med!
 
Herunder kan du se en video fra sidste års surprise.
 
Koncerten er lørdag den 16. august 2025  kl. 20.45 
 
 
Fluid Festival of Copenhagen
August 14-16 2025
Frue Plads, København
Gratis adgang – del gerne.
Scroll to Top